Et børneværelse er normalt det mindste rum i en bolig, men det rum der for barnet indeholder arbejdsværelse, har aktiviteter og er soverum samtidigt. Når du starter med at dekorere et børneværelse, så vil det være en god ide at lave det i samme stil som resten af huset eller lejligheden. Gennem internettet er der mange blogs, der skriver om indretning af børneværelser, her kan du få mange gode impulser.

 

 

Man kan indrette et tema værelse – således at hvis barnet er stor fan af den engelske fodboldklub Chelsea FC, så indrettes værelset i de blå-hvide farver, gulvtæpper med CFC logo. Der kan også vælges et ugle-tema til pigen eller et formel-tema til drengen. Ulempen er at børn skifter interesser ret hurtigt og så skal værelset måske laves om efter få måneder. Valg af farver på værelset spiller også ind, det er samtidigt vigtigt at man finder ud af hvilken stil man indretter værelset efter. Lys er vigtigt til et gennemført børneværelse – det skaber stemningen for barnet – brug de klassiske glødelamper, der giver en helt anden varme i rummet end de ”kolde”, men mere økonomiske LED-pærer.

 

 

Synes du at du er på bar bund omkring ideer til indretning af et børneværelse, så kan du med fordel anvende en indretningsekspert. De tænker tit kreativt og fremadrettet og er fine til at finde møbler og dekoration, der også holder udover barnets nuværende alder. De billigste indretningseksperter tager en timeløn omkring 850 kr. + kørepenge, men pengene er givet godt ud.